ForsidePanoptikaSolkorsetPist ProttaInstallationerTelte1:1English version

OFF LOCATION


Klintegården Klintegården
Århus, 2004, lambdaprint 40 x 60 cm
Marselis-Boulevard Østbanegården
Århus, 2004, lambdaprint 40 x 60 cm
Østbanebanegården
Marselis Boulevard
Århus, 2004, lambdaprint 30 x 40 cm
Astoria Astoria
København, lambdaprint 120 x 80 cm
Dumbo DUMBO
New York, lambdaprint 120 x 80 cm
Politi Politigård
København, lambdaprint 120 x 80 cm
Traktorgaden Traktorgaden
Skt. Petersborg, lambdaprint 120 x 80 cm
Uni Universitetet
København, lambdaprint 120 x 80 cm
Laksegade Laksegade
København, lambdaprint 120 x 80 cm
BellaVista Bella Vista,
2008, lambdaprint
Laksegade Borgatun, Reykjavik,
2007, lambdaprint
chapelstreet Chapel Street, Liverpool,
2007, lambdaprint
DRESDEN Albert Platz, Dresden,
2008, lambdaprint
HotelMyvatn Hotel Myvatn,
2007, lambdaprint
royalliverbuilding Royal Liver Building, Liverpool,
2007, lambdaprint
Strandparken Strandparken,
2008, lambdaprint
Tallinn Tallinn,
2008, lambdaprint
Zeytinburnu Zeytinburnu, Istanbul.
2007, lambdaprint

Uddrag af katalogtekst til Off Location, 2004

Serien består af en række fotografier der forestiller bygninger og steder i det offentlige rum. De fremstår umiddelbart velkendte og fortrolige som bygninger og pladser, men billederne har samtidig en fremmedgørende og ’unheimlich’ karakter. De er digitalt retoucherede således, at alle spor af menneskelig tilstedeværelse og adfærd er fjernet. Biler, cykler, trafiksignaler, graffiti, døre, vinduer mm. mangler, og arkitekturen fremstår derfor ude af skala og fremmedgjort som en slags parallelvirkelighed. Der er ikke tilføjet nogen ny information til billedet, der ikke allerede findes i forvejen. Der foretages udelukkende en reducering af information og en fjernelse af forskellige elementer i billedet. Hvert fotografi er sammensat af flere digitale billeder for derved at opnå tilstrækkelig høj opløsning til at retoucheringerne fremstår troværdige.

Fotografierne spiller rollen som klassiske, dokumentariske fotografier, der uprætentiøst blot viser hvad der er sat foran kameraet. Men fotografiet afkontekstualiseres fra entydigt at henvise til et bestemt sted, en bestemt lokalitet (sådan som det ellers er fotografiets natur), til at glide over mod et billede af ren form og arkitektonisk plan.

Retoucheringen bidrager til billedernes urovækkende effekt. Det kendte, det genkendelige gemmer noget umenneskeligt, noget uhyggeligt således at vores almindelige, trivielle hverdagsrum reduceres til et mennesketomt kulisseunivers, der til forveksling ligner virkeligheden.

Af Anna Krogh, museumsinspektør:
Illusion af virkelighed

På en utraditionel måde tager kunstneren i sit fotografi udgangspunkt i en eksisterende virkelighed, uagtet at den fremstår fiktiv og konstrueret. Dette spændingsforhold gør sig gældende i den fotografiske serie fra 2004, hvor billederne af bygninger - eksempelvis Klintegården og Erhvervsarkivet i Århus - forholdsvist let lader sig identificere. Men han gengiver ikke "bare" virkeligheden, og fotografierne forestiller som sådan heller ikke "bare" de velkendte steder. Det fotografiske billede henviser nok til et faktisk sted, men i Rasmussens univers er der ingen garanti for at dette sted nogensinde har eksisteret. Ved retouchering bearbejder han billedets bestanddele, således at bygningerne fremstår sært fremmedgjorte og "unheimlich" . Den virkelighed, der skildres, findes alligevel ikke, og på den måde kan man sige, at disse virkelighedsundersøgelser naturligt forlænger Panoptika-serien, hvor kassens rum nok har eksisteret som fysisk struktur, men som på billedet synes uden forankring i en konkret virkelighed. Det er for så vidt et umuligt rum vi her konfronteres med, men for kunstneren synes det at være netop i denne umulighed, at det æstetiske potentiale og den perceptionsmæssige udfordring ligger.


ForsidePanoptikaSolkorsetPist ProttaInstallationerTelte1:1English version