ForsideOff locationSolkorsetPist ProttaPanoptikaTelte1:1English version

INSTALLATIONER


Hanger 1 Hanger 2 Hangar
Kunstnernes Hus, Århus, september 1994

Knap 900 okseknogler hænger i metalwirer i udstillingsrummets loft og danner det ydre, rumlige volumen af en flyvemaskine. Forlægget er en Douglas DC-3, der siden trediverne været benyttet som passager- og fragt- og millitærfly overalt i verden - en af historiens mest udbredte flytyper og stadig i anvendelse den dag i dag. Knogleformationen af DC-3'eren er dimensioneret så den fylder det meste af rummet, fra vingespids til vingespids og fra snude til hale. Den svæver cirka en meter over gulvet, fastlåst mellem rummets lodrette træsøjler. Hver enkelt knogles ophængningspunkt svarer til et bestemt punkt på en DC-3'ers rumlige overflade således at ophængningen bevæger sig i de korrekte aerodynamiske kurver, følger vingernes krumning osv. Til gengæld er den enkelte knogle vilkårligt valgt med hensyn til størrelse og form, og dens orientering i rummet er ligeledes tilfældig. Den omstændighed at man kan se gennem flykroppens knoglevæg til knoglerne i den modsatte side, medfører at flyvemaskinens rumlige, plastiske virkning er afhængig af hvor i udstillingsrummet man befinder sig. Betragtet fra et hvilket som helst synspunkt vil visse dele af ophængningen have karakter af et kaotisk, fladt gardin af knogler, samtidig med at andre dele opfattes som en velordnet tre-dimensionel beskrivelse af en flyvemaskine. Bevæger man sig rundt om flyveren skifter fokus hele tiden mellem hvilke dele der er kaotisk flade og hvilke der er rumligt genkendelige, og det er ikke muligt fra nogen enkeltposition i rummet at se den samlede flyvemaskine rumligt udfoldet på én gang. På gulvet under flyvemaskinens højre vinge ligger tre batterier med ialt 12 sorte trykflasker der hver indeholder cirka 10.000 liter komprimeret atmosfærisk luft. Trykflaskerne er forsynet med ventiler der er indstillet så der konstant siver en lille mængde luft ud af flaskerne, hvad der i hele udstillingsrummet høres som en svag, hvislende lyd. Da flaskerne ikke bærer etiket eller anden inskription, kan publikum umiddelbart ikke identificere den udsivende luftart, medmindre man er bekendt med den særlige farvekode der anvendes på gasflasker af denne art. Den samlede beholdning på ca. 120.000 liter atmosfærisk luft svarer til den mængde der undslipper trykflaskerne i den tre uger lange udstillingsperiode.



After the fire 1 After the fire 2 After the Fire
Kunstnernes Hus, Århus, september 1994

I udstillingsrummet løber der afsats langs den ene side af rummet i et par meters højde. Set oppe fra denne afsats ligger udstillingsrummet som et stort dybt bassin, man kommer ned i ad en trappe midt på afsatsen. I dette bassin hænger ca. 500 brandslanger ned fra loftet. Slangerne er sat op med metalwire i koblingerne og hænger regelmæssigt i samme højde og med samme afstand. Publikum kan ikke gå ned i bassinet, men må opholde sig på afsatsen. Slangekoblingerne hænger i normal øjenhøjde for de fleste mennesker, og danner et horisontalt plan i rummet som man alt efter højde enten betragter lidt oppe- eller lidt nedefra. Denne horisontale flade beskriver med sit kvadratnet af koblinger rummets perspektiviske plan, og opdeler rummet så alt nedenunder er kompakt og uigennemtrængeligt af slanger og alt ovenover tomt og luftigt med et frit synsfelt bortset fra de tynde metalwirer. I det vertikale plan bevæger slangerne sig fra orden og regelmæssighed i loftet til kaos og uorden ved gulvet, hvor slangerne ligger filtret ind i hinanden i et morads af ler og vand. Et landskab af flere tons vådt ler er bredt over hele gulvet ved en proces hvor slangernes løse ender er trådt ned i leret og trukket rundt mellem hinanden. Umiddelbart efter at installationen var færdiglavet lå dette lerlandskab som en mudret sump med vandpytter mellem øer af fast ler. I løbet af udstillingsperioden fordampede vandet og leret tørrede ind. Midtvejs i forløbet var der en overgang en blanding af tørre, lyse lerlag og våde, mørke lag afhængig af lagenes tykkelse. Ved udstillingens afslutning lå lerlandskabet som en lys, skorpet overflade i det udtørrede bassin.



Hjerteinstallation Hjerte
Installation, 1996

Installationen er opbygget som et anatomisk diagram af det menneskelige hjerte med fire kamre der er forbundet med vener og arterier. Fire vandsengsmadrasser fyldt med vand er således forbundet med kraftige gummislanger, og vandet kan føres rundt i systemet, hvis man fx. træder på en af de fyldte madrasser, der giver efter på en meget elastisk og pulserende måde. Hjerteinstallatonen er en række objekter sat sammen i et skematisk system der derved bl.a. undersøger hvor nøgternt og usentimentalt det kan lade sig gøre at skildre et så belastet og klichépræget billede eller symbol som hjertet, der normalt henviser til en masse følelsesladede begreber som kærlighed, liv, blodets bånd osv.



Landskabets Afslutning Landskabets Afslutning
Kildeparken, Aalborg, juni-august 1997

Installationen består af flere kilometer nylontråd udspændt mellem træerne i en park indenfor et areal på ca. 90 x 60 m. I dette område er alle træerne af en vis størrelse, trækronerne begynder først 6-7 meter oppe eller mere. Nylontråden går på kryds og tværs fra træ til træ i fem meters højde og markerer herved et plan, en horisontal flade, der ligger som et spinkelt loft over parkens rum. Spinkelt især fordi nylontråden ved visse lysforhold og fra visse vinkler næsten er usynlig, mens den i modlys kraftigt reflekterer lyset og bliver flimrende og levende.



Vandene Stiger Vandene Stiger
Efterårsudstillingen, Charlottenborg, København 1997

Installationen tager udgangspunkt i en af den svenske maler og tegner C.F. Hills apokalyptiske tegninger af vandfald og Syndflod. Installationen består af et 10 m langt gardin af 6 m lange pvc-strimler der hænger ned langs væggen. Fem skulpturelle vægelementer af sammenfoldet linoleum hænger forskellige steder på væggen under gardinet. Objekterne forholder sig forholdsvis repræsenterende til C.F.Hill-forlægget: Pvc-strimlerne relaterer til vandfaldets nedstyrtende vandmasser og de hængende linoleumsobjekter repræsenterer bundter af tredimensionelle streger fra Hills tegning. I tegningerne styrter træer og huse, tegnet med Hills karakteristiske grove og ekspressive streg, ned med vandmasserne og her er stregerne gjort tredimensionelle, sorteret og samlet i bundter på væggen.



En meter motervej 1 m Motorvej
Haven i Havnen, Århus Havn, september 1998

Installationsprojektet udspiller sig på et forsømt og tilgroet havneareal med vilde blomster og buske, hvor der i forvejen er opmagasineret forskellige genstande, jernbanesveller, stilladselementer og bygningsdele på en mindre del af pladsen. Her ligger et stykke motorvej, et ganske kort stykke motorvej på kun én meters længde. Med sine seks vognbaner er vejstykket betragteligt bredere end det er langt: helt præcist 28 meter bredt. Umiddelbart betragtet ligner vejstykket snarerer noget, der orienterer sig på den anden led som en smal asfaltsti. Men på den korte motorvejsstrækning orienterer trafikken sig på langs af de opstribede vognbaner, på tværs af stien. Der er tale om et komplet og sammenhængdende objekt af asfalt, græs og jern med nødspor, striber, midterrabat, autoværn og det hele. Vejstykket ligger gemt og diskret til en side i pladsens udkant, helt ude parallelet med hegnet, hvor det ikke er for meget i vejen for noget eller nogen.


ForsideOff locationSolkorsetPist ProttaPanoptikaTelte1:1English version